Horsens Astronomiske Forening  

Medlemsmøde 9. januar 2011

Referent: Jan Hougaard

13 medlemmer deltog i mødet.

Orientering og korte indlæg

  • Eigil bød velkommen til medlemsmødet, samt til aftenens emne: Sfærisk astronomi v/ Knud Erik.
  • Eigil præsenterede forårets program:
    6. februar: Filmaften. Medlemmerne opfordredes til at bidrag med filmklip denne aften.
    Giv Eigil besked om bidrag inden 14 dage, så aftenens program kan koordineres.
    Flemming fortæller om aktuelt på stjernehimlen.
    13. marts: Cepheider. Knud Erik udarbejder oplæg til emnet.
    3. april:  Gamle københavnske observatorier. Jan fortæller.
    15. maj: Sommerarrangement. En tur til de gamle københavnske observatorier er under tilrettelæggelse.

Aftenens emne: Sfærisk Astronomi

  • Knud Erik gennemgik emnet sfærisk astronomi på en meget grundig og pædagogisk veltilrettelagt måde. En gennemgang illustreret med gennemarbejdede slides og animationer til delemnerne.

Nogle af delemnerne var:

  • Den første gang nymånen ses!
  • Sfæriske trekanter
  • Horisonten/kimmingdalingen, zenit og nadir
  • Himlens rotation
  • Ækvatorkoordinatsystemet, rektascension, deklination
  • Solens tilsyneladende bevægelse, ekliptika.
  • Dyrekredsen
  • Ekliptikakoordinatsystemet, længde og bredde
  • Præcession
  • Torquetum
  • Årsager til ændring af koordinater: aberration, refraktion, præcession, egenbevægelse
  • Horisontkoordinatsystemet, azimut og højde
  • Timevinkel og stjernetid
  • Omsætning mellem koordinatsystemerne.

De viste slides kan ses ved klik her:Nymåne

1½ times flot gennemgang af emnet!!

Kaffepause

  • I kaffepausen kunne Knud Eriks medbragte hjemmebag nydes.

Nyt fra bestyrelsen

  • Bestyrelsen har drøftet et forslag fra Astronomisk Forening om samarbejde på landsplan (administration , tidsskrift, m.m.). Bestyrelsen er ikke umiddelbart positiv over for forslaget, som blev fremlagt på sidste formandsmøde. Umiddelbart kan bestyrelsen ikke se fordelene for os, men vil afvente udspil fra den nedsatte arbejdsgruppe
  • Omtale af forårsprogrammet, se ovenfor.
  • Flemming tilbyder, at være vært for observationsaftener.

Rainbow
Opdateret 2011-11-09 af Knud Erik Sørensen

eXTReMe Tracker