![]() |
Horsens Astronomiske Forening
|
![]() |
|
Foreningsmøde 11. april 2010 Referent: Jan Hougaard 12 medlemmer deltog i mødet. Næste sæson i HAF Knud Erik oplyste, at vi kan blive på Statsskolen i hvert fald et år mere! Knud Erik omtalte en netop ny bog fra forlaget Epsilon: Dansk astronomi i kikkerten. 2 eksemplarer af bogen blev rundsendt. Om sommerarrangementet den 16. maj. Tilmelding til sommerarrangementet den 16. maj hvor Jens Jacobsens observatorium ”Egeskov observatoriet” besøges samt museumsbesøg på Trapholt. Tilmeldingsseddel blev rundsendt. Frokost på Trapholt: 135 kr. Der køres fra Horsens Statsskole kl. 10.00. Endeligt program for turen mailes af formanden til medlemmerne Aktuelle deep-sky objekt/månedens stjernebillede Jørgen Schaumann havde valgt stjernebilledet Jomfruen, Virgo, som er aktuelt netop nu! Stjernebilledets navn var i Romertiden Ceres, opkaldt efter høstguden, med den klareste stjerne Spica, "Kornakset”, en spektroskopisk dobbeltstjerne, himlens 15. klareste stjerne. Jørgen omtalte Virgohoben som et meget interessant deep-sky objekt. Hoben består af 2–3.000 galakser i en afstand af 70 mill. ly. God at iagttage med mindst 8” teleskoper og stor forstørrelse! Speciel omtale af M84, M86 elliptiske galakser, m = 9,3 M87 med 3 billioner stjerner! 15.000 kuglehobe, m = 8,6 M90 masse 79 milliarder gange Solen, m= 9,0 M58 spiral/bjælkegalakse, m = 8,5 M61 bjælkegalakse med flere iagttagne supernovaer, m= 10 M104 Sombrero galaksen 6`x8`, m = 8. Digitale kameraer v/ Ole Jørgensen Ole Jørgensen gennemgik detaljeret udvikling i astrofotograferingen fra 1990 og frem. De analoge kameraer blev afløst af kompakt-kameraer med okular projektion og som gradvist blev afløst af digitale kameraer:
Ole havde et bredt udvalg af kameraer med til fremvisning under mødet. Med brug af programmet Deep sky Stacker 3.3.2 demonstrerede Ole stacking-teknikker, brug af dark frames, omtale af hot pixels, filformater og meget mere. Eksempler på brug af billedbehandling af tif-format optagelser. Interessant! Kaffepause Jan havde bagt abrikoskage: ”Bedstefars skæg”! Planetstien Peter og Erik fortalte om mødet med repræsentanter fra Horsens kommunes kulturudvalg som har godkendt, at planetstien må anlægges ved ”Bollerstien”. Der skal nu søges midler fra fonde m.v.. Horsens kommune har bevilget 5.000 kr til projektet. Der er tegnet skitser til sten med planeterne og beskrivelser af planeterne. Drøftelse af hvordan ”Solen” skal udformes, placering og materialer. |
Opdateret
2010-04-16
af Knud Erik Sørensen
