HAF
  Horsens Astronomiske Forening  
HAF

Foreningsmøde 7. februar 2010

Referent: Jan Hougaard

11 medlemmer deltog i mødet

Om sommerarrangementet

Formanden bød velkommen til mødet og fortalte om sin kontakt til amatørastronom Jens Jacobsen, Fredericia. En ide til vores sommerarrangement kunne være at besøge Jens Jacobsens observatorium ”Egeskov observatoriet” og høre hans erfaringer som spejlsliber og instrumentbygger.
Der var almindelig stemning for, at Eigil arbejder videre med ideen og får en aftale om besøg den 16/5(?).

Hjemmeside og tidsskrift

Omtale af det udmærkede tyske tidsskrift ”INTERSTELLARUM” og et kik på www.spaceweather.com for visning af aktuelle solpletter.

Et aktuelt deep-sky objekt

Peter Kudsk havde valgt at tage udgangspunkt i sit ”eget” stjernebillede  ”AURIGA”/”KUSKEN” og satte fokus på M37. En flot åben stjernehob i en afstand af 4.400 ly , 500 stjerner heraf mange klasse 7 stjerner. Hobens udstrækning er ca. 24' svarende til 25 ly.
Charles Messier registrerede M37 i 1764.

Peter gennemgik endvidere noget af baggrunden for enheden meter med afsæt i et citat fra Thor Nørretranders bog Einstein, Einstein: ”Hvor lang tid tager en meter? Nogle milliardedele af et sekund. Helt nøjagtigt 1/299792458 sekund." Afstand er i dag defineret gennem et tidsrum: Einstein havde ret!

Om amatørastronomiens redskaber

Eigil Petersen fortalte og illustrerede de forskellige linsetyper, som gennem tiden er udviklet til astronomisk brug. Omtale af den akromatiske linse og refraktoren.
Om anvendelsen af og konstruktionen af de mange forskellige typer okularer.
Anvendelse af filtre til mange forskellige typer visuelle observationer.
Endelig omtale af spektroskopi med reference til firmaet ”SHELYAK”.
Medbragt udstyr blev fremvist.

Projekt planetsti

Efter kaffepausen, hvor vi kunne nyde Flemmings gode hjemmebag, var der en drøftelse af projekt ”Planetsti”. Erik Schreiber fortalte, at der var aftalt et møde Horsens kommunes kulturudvalg den 16. februar, hvor projektet med anlæg af en planetsti ad Bollerstien nærmere kunne drøftes.
Der er forslag om anlæg i målestok 1:1,4 milliarder,  planeterne som halvkugler på store sten langs stien.

Rainbow
Opdateret 2010-03-19 af Knud Erik Sørensen

*