![]() |
Horsens Astronomiske Forening
|
![]() |
|
Astronomiens dag i Horsens den 28. februar 2009 Referent: Eigil Pedersen. I anledning af astronomiens år havde HAF to arrangementer den 1. marts. Dels i Bilka, dels på Horsens Statsskole. I Bilkas forhal var der opstillet flere af medlemmernes instrumenter samt en udstilling med litteratur og plakater. En planlagt forevisning af Solen gennem H-alfa teleskop lykkedes desværre ikke på grund af vejret. Det var meningen, at arrangementet skulle have varet fra kl. 11.00 til 13.00, men da der var stor publikumsinteresse, blev der fortsat til kl. 14.00. De deltagende i Bilka var Peter Schrøder, Preben Holst, Jan Hougaard, Martin Jensen og Peter Kudsk. På Horsens Statsskole blev der ligeledes startet kl. 11.00. Her var fra starten Knud Erik Sørensen og Flemming Varde til stede. Her var det meningen at fortsætte til kl. 21.00, om dagen med forvisning af Solen, om aftenen af Månen, Venus og Saturn. Som bekendt var vejret ikke det bedste til astronomi, så man måtte nøjes med at iagttage Frelserkirkens tårn. Til gengæld kunne man så få et interessant foredrag om Universet, forestået af Knud Erik. Det blev til en sand maraton-forestilling, for folk kom hele tiden sivende og ville jo gerne høre det de andre lige havde hørt, så den stakkels foredragsholder var næsten konstant i ilden hele dagen til kl. 21.00. På trods af vejret var besøget på Statsskolen forbavsende godt. Fra bestyrelsens side skal der lyde en varm tak til alle, der ofrede tid på at stå til rådighed for arrangementet. |
Opdateret
2011-11-09
af Knud Erik Sørensen
