Foreningsmøde søndag den 5. oktober 2008
Foreningen tæller pt. 15 medlemmer, hvoraf 12 (13) mødte frem.
Kageordning til mødet i oktober – Peter.
Dagsorden:
- Solen – Et varmt emne
- Månedens opgave
- Microsofts ”WorldWide Teleskope” kontra Googles “Sky”
Referent: Peter Schrøder.
Velkomst
Formanden bød velkommen til oktober måneds møde og sagde samtidig velkommen til Jan Haugård fra Yding – Jan har i nogle år interesseret sig for astronomi og overvejer nu et medlemskab af HAF.
Information
- Eigil meddelte, at den næste observationsaften (nærmere besked tilgår) afholdes i hans nye observatorium.
- Eigil gennemgik seneste nyt fra ”Astronomiens år 2009” specielt projektet med de 11 mobile observatorier, dette gav anledning til en god og livlig diskussion om dette eventuelle projekt.
Seneste nyt er, at man nu har ansøgt en fond om nødvendig kapital, hvilket har medført at fonden har fremsendt nogle krav til de foreninger, der eventuelt skal have et mobilt observatorium – et af kravene, er man betinger sig, at foreningen skal tilstræbe, at der afholdes – så vidt muligt – op mod 40 offentlige arrangementer om året. Med de omkring 25 ”åben observatorier” foreningen afholder hvert år, burde det ikke være noget problem at indfri dette krav, og alle mødedeltagerne gav da også udtryk for, at man var parat til at yde en indsats desangående.
Formanden gav udtryk for, at man kunne forestille sig, at der ville blive dannet nogle 3 mands hold
- både rutinerede og urutinerede medlemmer – der kunne afholde disse offentlige arrangementer.
- Formanden mindede forsamlingen om, at november måneds møde også er generalforsamling.
Astronomiens år 2009
- Formanden gennemgik nogle af de mange aktiviteter, der løber af stablen i forbindelse med års-markeringen af astronomien.
- Der var speciel interesse omkring et projekt en stor del af landet astronomiske foreninger arbejder sammen om, nemlig et projekt, der drejer sig om at tildele diverse foreninger en trailer indeholdende et par store kikkerter, et par solteleskoper, monitorer, mm., således at foreningen kan tage ud til befolkningen i almindelighed og skoler i særdeleshed for at udbrede kendskabet til astronomi.
- Det er et temmelig omfattende projekt, der andrager flere millioner kroner (antageligt i nærheden af 5 mio. kr.) – der forsøges søgt hjem fra forskellige fonde.
- HAF har naturligvis meldt sig som overordentligt interesseret og har allerede deltaget i et større informationsmøde om sagen, hvorefter vi nu venter spændt på nyt i sagen.
Solen – Et varmt emne
Peter Schrøder afholdt det første af to indlæg om vor livgivende stjerne – Solen.
- 1. afsnit ”Fødsel og ungdom” (Oktober 2008)
- 2. afsnit ”Alderdom og død” (April 2009)
I afsnit 1 gennemgik Peter en række interesante modsætningsforhold menneskeheden har til vor meget vigtige sol.
Efterfølgende lidt om Solens fødsel – hvad den består af – temperaturer, mm., samt Solens udvikling gennem nogle af sine ca. 4,6 mia. år.
På april mødet skal vi høre lidt om Solens, formodede, alderdom og dens, formodede, død – samt se noget filmmateriale om Solen.
Månedens opgave
Knud Erik gennemgik september måneds ”hjemmeopgaver”, både den svære og den ikke så svære og svaret på samme. Se opgaverne her og svaret her. Referenten talte ikke antallet af besvarelser, men tror dog, at de fleste havde løst opgaven.
Efterfølgende blev opgaverne til næste måneds møde gennemgået. Se her. Lad os så se, om vi også kan knække gåden denne gang – det tror jeg på.
Microsofts ”WorldWide Teleskope” kontra Googles ”Sky”
Knud Eriks indlæg drejede sig om. hvor meget man faktisk kan få ud af de såkaldte ”Freeware” programmer – altså programmer man blot kan hente gratis ned fra internettet.
Knud Erik viste lidt af det meget professionelle Starry night program, som er et aldeles glimrende
astronomi program, med et utal af muligheder – men så til gengæld også koster i omegnen af et par tusinde kroner.
Efterfølgende lavede Knud Erik en grundig gennemgang af Googles og Microsofts programmer, som begge er ganske gode programmer, og holdt dem op mod hinanden.
Disse programmer kan man få meget godt ud af og skal i den forbindelse huske på, at de altså er ganske gratis.
Eventuelt
Der var kun et punkt til eventuelt – og det var endnu engang for at minde om, at november måneds møde også er generalforsamling. |