1: kosmologiens fødsel og problemer
Verdensbilleder
- Det geocentriske
- Det geo-heliocentriske
- Det heliocentriske
Astronomien er den ældste af alle videnskaber
- Uregelmæssigheder pirrer nysgerrigheden, og planeternes uforståelige snart direkte, snart retrograde bevægelse inspirerer til et studium af Universets struktur. Interessant er da ikke blot Jordens form, men kosmologi generelt, herunder:
- Hvilken form har Jorden?
- Hvad består himmellegemerne af?
- Hvorfor bevæger himmellegemerne sig hen over himlen på en regelmæssig – eller næsten regelmæssig – måde?
- Hvor langt er der ud til himmellegerne?
- Hvis man kunne se på verden ”udefra”, hvordan ville den så se ud?
Paradigmeskifter - bestemt af teknologisk stade
- Først:Jorden var centrum i et endeligt og uforanderligt univers.
- Så: Jorden er en planet, der kredser om en stjerne, nemlig Solen.
- Nu: Jorden blot er en lille planet i kredsløb om en lille stjerne i udkanten af en galakse, der befinder sig et sted i et uendeligt rum, der til stadighed forandrer sig.
Samme grundstoffer?
- Vi går nu tilbage til før rumalderen og stiller os selv nogle spørgsmål, som du lige skal tænke over!
- Vi kender her på Jorden en række grundstoffer og kemiske forbindelser, men er det de samme grundstoffer og forbindelser, man finder i og på himmellegemerne?
Gælder de fysiske love, vi kender her på Jorden, også på og mellem himmellegemerne?
Johannes Kepler (1571 - 1630) 
